Jeg købte den håndfri krykke, fordi jeg var træt af ikke at kunne bruge hænderne til andet, end at gå. Men det var en væsentlig bonus at jeg også kunne gå meget længere med den. Jeg havde faktisk regnet med at mit knæ ville blive ømt, for den hedder også en knæ-krykke, og jeg har engang kravlet rundt i et par dage for at slibe et gulv, og det fik jeg ret ondt i mine knæ af. Men, ikke på noget tidspunkt blev jeg øm i knæet af at gå med iWALK2.0
Grunde til at man ikke bliver øm i knæet, er fordi det ikke er der man lægger hele sin vægt. Vægten bliver fordelt på både knæ og skinneben, så ud over at jeg kunne gå i kantinen på arbejde uden hjælp, købe ind og alle de andre fordele ved at bruge en håndfri krykke, var det også muligt at gå meget længere.

Jeg brækkede min ankel d. 24. Juni 2014, og siden da har jeg lært meget mere om at have et ben man ikke kan, eller må, støtte på, end jeg nogensinde havde håbet på at lære.

Det seneste jeg har lært er at man ikke bare rejser sig og går på benet, lige efter gipsen bliver fjernet. Faktisk var mit ben så svagt efter 8 uger uden reel bevægelse, at jeg kun kunne støtte omkring 20kg på det, før smerten blev uudholdelig. Så, med en vægt på 75kg havde jeg valget, tab 55kg, eller få benet genoptrænet. De fleste har gipsen på i 6 uger, men det tog 2 uger fra mit ankelbrud, til jeg blev opereret, og det lagde så 2 uger til. Derfor er musklerne i min fod nok blevet svagere end normalt, det er i hvert fald fordi de er så svage at jeg kun kan lægge 20kg over på det ben. Det er smerten under og over og rundt om foden fra de stive ledbånd der trækker i de alt for svage muskler, der holder mig fra at lægge mere vægt. For lår og lægmusklerne kunne nok godt klare lidt mere.
Ud over at jeg starter min genoptræning på et noget lavere niveau end jeg regnede med, har de 8 uger uden at støtte på foden været bedre end jeg havde forestillet mig. Jeg var så heldig at Harison Ford brækkede sit ben en uge inden mig, og der blev taget et billede af ham med noget der lignede et træben. Det viste sig at være en knæ-krykke, lavet i USA, og helt ukendt i Danmark.

Med Iwalk knæ-krykken kunne jeg gå med noget i hænderne. Jeg kunne lave mad, vaske op, løfte mine børn, handle ind. Faktisk var det med normale krykker ikke muligt for mig selv at lave en kop te, og bære den hen til sofabordet. Indtil jeg fik min knæ-krykke blev jeg nød til at have en rygsæk på overalt, til hvad som helst. Men det går bare ikke til en frisklavet kop te.

Knæ-krykken har været så fantastisk, at jeg er begyndt at sælge dem.