Til bryllup med ankelbrud og krykker

Det er en stor del af omgang med mennesker, og specielt hvis man er til fest, at give hånd, at stå op og snakke med en drink i hånden og at gå hen til ta’ selv bord og hente sin mad. Men med et ben der er skadet, så man ikke kan støtte på det, kan man ingen af de ting.

Jeg var med til en bryllupsweekend, mens jeg stadig havde gibs på, og den eneste aktivitet jeg ikke deltog i, var en tur til stranden. Og det var kun fordi jeg ikke ville risikere at få sand ind under i min gibs. Jeg kunne stå og med en drink i hånden, samtidig med at jeg kunne hilse normal på alle de andre gæster. Jo, det blev kommenteret at man står på noget der ligner et træben, men der var nok også blevet stille spørgsmål omkring krykkerne, hvis jeg havde stået med dem. Et underben i gibs er jo heller ikke ligefrem diskret.

Jeg kunne danse, omtrent lige så godt som normalt, men det siger nok mest om mig end om iWALK2.0 håndfri krykke. Jeg kunne hente min egen mad ved ta’ selv bordet, og gå til baren uden at bede om hjælp. Og jeg kunne hilse på alle uden at jeg skulle kaste krykkerne fra mig, eller bede en anden om lige at holde dem et øjeblik. Det fjerner jo al spontaniteten ved et håndtryk, og det er bare ikke lige så hyggeligt at være til en fest hvor alle står op, når man kun kan gøre det i små intervaller.